Fakta om kokain - misbrug og afhængighed
Hvordan virker kokain
Kokain findes primært i pulverform, oftest som et salt som typisk indtages ved snifning. Kokain kan også spises, drikkes eller sprøjtes ind i en blodåre. Crack og freebase er mere koncentrerede former for kokain som kan ryges. Ved at ryge crack eller freebase opnår man en meget hurtigere og kortere virkning, end hvis man sniffer kokain. Disse mere koncentrerede former for kokain er meget afhængighedsskabende og særligt farlige.
Fakta om kokain, kokainmisbrug og afhængighed
Varighed af rus:
Det afhænger af indtagelsesform og dosis.
Ved snifning af kokain
Effekten indtræffer efter få sekunder og topper efter fem til ti minutter. Effekten kan gå over i nedtur efter 30-60 minutter. Ved crackrygning topper effekten hurtigere, er voldsommere og varer kortere tid.
Kokain virkning og rus
Kokain giver en kort, intens rus, som kan minde om amfetaminens rus. Det er et meget afhængighedsskabende stof. Kokain virker stimulerende på centralnervesystemet, så puls og vejrtrækning bliver hurtigere, og blodtrykket og kropstemperaturen stiger. Det giver en følelse af energi, opstemthed og selvsikkerhed.
Sult, tørst og træthed mærkes ikke. I løbet af en lille time kan der komme en nedtur, hvor man bliver udmattet, irriteret, nervøs, rastløs, indadvendt, nedtrykt og har en stærk trang til stoffet.
Det fører ofte til, at nogle indtager kokain flere gange hurtigt efter hinanden, og øger dermed risikoen for alvorlige forgiftninger.
Forgiftning og overdosis på kokain
Kokain kan give en dødelig forgiftning med ekstrem stigning i kropstemperaturen, kramper, stop af åndedræt eller hjertesvigt.
Kokain nedsætter hjernens og hjertets blodforsyning og kan derfor give hjerneskader, hjerteproblemer, forstyrrelser i hjerterytmen, hjertestop og problemer med at trække vejret.
Tegn på kokainforgiftning er stærk rastløshed sammen med store pupiller, høj puls, hurtigt åndedræt og temperaturstigning.
Der kan komme kramper og bevidstløshed. Risikoen for forgiftning bliver endnu større ved store doser kokain og ved gentagen brug flere gange efter hinanden.
Fysiske og psykiske skadevirkninger ved kokainmisbrug
En kokainpåvirket person bliver let ophidset og vred, og der er en øget risiko for vold. Mens brugen af kokain i starten stimulerer lyst til sex, nedsætter jævnlig kokainbrug både sex-lyst og potens.
Kokain, der sniffes, kan give næseblod og efterhånden ødelægge næsens slimhinder. Man kan udvikle alvorlige psykiske symptomer som sygelig mistænksomhed, angst, anspændthed og depression.
Ved længere tids brug af kokain er der en risiko for at udvikle en kokainpsykose med vrangforestillinger (paranoia og forfølgelsesvanvid), hallucinationer og angst.
Kokain er stærkt afhængighedsskabende, både fysisk og psykisk
Tolerance udvikles efter kort tids brug. De hurtige op- og nedture frister hurtigt til at man tager mere kokain, og det er nemt at ende i et misbrug, som man ikke kan kontrollere.
Nogle benytter sig også af stoffet for at få mere energi til at udføre deres arbejde. Hvis man tager kokain for at klare pressede arbejdssituationer, kan man blive afhængig af stoffet for at kunne præstere, og langsomt begynder man at bruge det i flere og flere situationer og udvikler derved afhængighed.
Det kan blandt andet vise sig ved, at man begynder at føle sig mere usikker, angst, irritabel og paranoid, når man ikke er påvirket af stoffet.
Abstinenser efter brug af kokain er en nedtur med søvnforstyrrelser, manglende energi, nedtrykthed, irritation over småting, manglende sexlyst og stærk trang til stoffet. Man kan også få en depression med risiko for selvmord.
Kokain sammen med andre stoffer kan være farligt
På grund af den uro, som stoffet skaber i kroppen, når man ikke er påvirket, er der mange brugere, der udvikler et sideløbende brug af beroligende stoffer for at mindske skadevirkningerne ved kokainen.
De store humørsvingninger frister mange brugere til at dæmpe nedturenes angst og uro med beroligende midler, fx alkohol, benzodiazepiner, heroin eller lignende, og dermed udvikle et blandingsbrug.
Det ses ofte, at kokain tages sammen med alkohol. Det kan der være forskellige årsager til, som fx at mindske den sløvende følelse af at være fuld eller for at gøre kokainrusen mere intens.
Alkohol og kokain virker modsat hinanden og giver derfor en uforudsigelig rusvirkning, der kan føre til alkoholforgiftning. Kokain og alkohol er desuden farlige at blande, da de to stoffer tilsammen får kroppen til at producere et stof, som øger risikoen for bl.a. hjertepåvirkning.
Høje doser af kokain kan, allerede første gang man indtager stoffet, øge kroppens temperatur i en sådan grad, at det kan forårsage kramper og hjertesvigt. Denne risiko øges markant, hvis man indtager andre stimulanser sammen med kokainen.
Næst efter hash er kokain sammen med amfetamin og ecstasy de mest udbredte stoffer blandt unge i Danmark
Det er dog få unge, der prøver kokain. Blandt unge i aldersgruppen 16-24 år har 7,1 % prøvet kokain nogensinde, og 1,7 % har prøvet kokain inden for den seneste måned og 4,4 % har prøvet kokain inden for det seneste år. Blandt de 15-16-årige har kun 1,8 % prøvet kokain nogensinde.