Hjernens reaktion på kokain

Hjernens reaktion på kokain

Der er en udtalt variation i hvordan mennesker reagerer på rusmidler. Nogle får det dårligt af kokain, andre tåler kokain uden nogen negative bivirkninger, dog uden særlige positiv virkning og nogle oplever virkningen særdeles positivt og attraktiv.

Det er især gruppen med den meget posetive oplevelse af kokain, der er i stor risiko for at udvikle misbrug og afhængighed af kokain. Desuden er det måden, hvorpå man indtager rusmidlet, der spiller en væsentlig rolle.

Hjernens reaktion på kokain kan inddeles i fire faser

De to første faser er dem, som de afhængige stræber efter. Rusmidler med en kort halveringstid er eftertragtede, da det hurtige fald i koncentrationen af rusmidlet giver mulighed for en ny ‘rus’, og kokain har en meget kort halveringstid.

• Første fase er “suset”, der fremkaldes af den stigende rusmiddelkoncentration i blodet. Jo hurtigere virkningen indsætter, desto kraftigere bliver “suset”.
• Stoffer der let trænger over blod-hjernebarrieren eller indtages intravenøst giver det bedste “sus” og dermed også fare for hurtig udvikling af afhængighed.
• Det er de behagelige følelser som vellyst, bortfald af hæmninger og en følelse af afslappethed, som gør suset eftertragtet. Suset varer typisk 5-15 minutter.
• Anden fase. Suset afløses af en tilstand af at føle sig “høj”. Denne fase af rusen er karakteriseret ved en maksimal koncentration af rusmidlet i hjernen.
• Den tredje fase er det tidsrum, hvor koncentrationen af rusmidlet falder.
• I den fjerde fase opleves begyndende abstinenser, der udløser trang til igen at indtage rusmidlet.

Unge udvikler hurtigere afhængighed af kokain end voksne

Andre faktorer, der ligeledes har afgørende betydning for, hvor hurtigt afhængigheden af kokain etableres, inkluderer alder, indtagelsesmetode samt intensiteten af den oplevede rus. Unge bliver hurtigere afhængige af rusmidler end voksne, og afhængigheden etableres på et dybere niveau i hjernen.

Selvom de fysiske virkninger af kokain er vigtige, er det også afgørende at erkende de dybtgående psykologiske faktorer, der spiller ind i udviklingen og fastholdelsen af afhængighed til kokain. Kokain har en bemærkelsesværdig evne til at manipulere med hjernens belønningssystem og følelsesmæssige regulering, hvilket er en central mekanisme bag afhængighed.

Kokain øger frigivelsen af neurotransmitteren dopamin

Når en person bruger kokain, udløser det en kraftig frigivelse af neurotransmitteren dopamin i hjernen. Dopamin er kendt som “belønningskemikaliet” og er forbundet med følelser af glæde og tilfredshed. 

Denne pludselige og intense dopaminfrigivelse skaber en umiddelbar følelse af eufori og lykke. Dette skaber en positiv forbindelse mellem brugen af kokain og følelsen af velvære.

Hjernen tilpasser sig til den øgede dopaminfrigivelse, og det betyder øget tolerance

Over tid tilpasser hjernen sig imidlertid til den øgede dopaminfrigivelse og begynder at kræve større mængder kokain for at opnå den samme euforiske effekt. Dette fører til en ond cirkel, hvor brugeren konstant søger efter den næste dosis for at undgå ubehagelige abstinenssymptomer og opretholde den ønskede følelse af velvære.

Tolerance opstår på grund af neurokemiske og neurofysiologiske tilpasninger i hjernen som respons på gentagen eksponering for øget dopaminfrigivelse. Disse tilpasninger inkluderer reduktionen af dopaminreceptorernes antal og ændringer i deres følsomhed over for dopamin. 

Psykisk afhængighed til kokain

Samtidig kan kokain også forstyrre den måde, hjernen håndterer stress og angst på. Brugere af kokain kan finde midlertidig lindring fra negative følelser og pres, hvilket skaber en yderligere psykologisk afhængighed af stoffet som en måde at håndtere livets udfordringer på.

Disse psykologiske mekanismer gør det særligt udfordrende for en person at bryde fri af afhængighed til kokain. Behandling bør derfor ikke blot fokusere på de fysiske aspekter af afhængighed, men også på at forstå og adressere de komplekse psykologiske faktorer, der er involveret.

Vi tilbyder altid gratis anonym vejledning og rådgivning omkring misbrug af rusmidler. Ring til vores telefonrådgivning på 51 95 33 33, alle dage fra kl. 08.00 til 21.00