Vi tilbyder anonym gratis misbrugsrådgivning alle dage fra kl. 08.00 til kl. 21.00

Misbrug af medicin, vi tilbyder professionel behandling og støtte

Behandling ved misbrug af medicin, vi støtter dig hele vejen ud af afhængigheden

Behandling ved misbrug og afhængighed af medicin - helt anonymt

medicin, misbrug og behandling

Hvad er medicinmisbrug?

Medicinmisbrug defineres som brugen af medicin på en måde, der afviger fra det, som er anbefalet af lægen eller producenterne af medicinen. Det kan omfatte at tage medicin i større doser eller hyppigere, end det er ordineret, eller at tage medicin, der ikke er ordineret til personen eller på en anden måde end tiltænkt.

Medicinmisbrug kan også omfatte brug af medicin til ikke-medicinske formål, såsom at opnå en rus eller for at forbedre præstationer eller følelsesmæssig tilstand.

Medicinmisbrug kan føre til alvorlige konsekvenser for personers sundhed, herunder overdosering, bivirkninger og afhængighed. Det kan også have negative konsekvenser for personers sociale og arbejdsmæssige liv og føre til problemer med fravær på arbejde, økonomiske problemer og problemer i nære relationer.

Symptomer på medicinmisbrug

Symptomer på medicinmisbrug kan omfatte:

  • Øget tolerance til lægemidlet
  • Trang til lægemidlet
  • Abstinenssymptomer, når man holder op med at tage lægemidlet
  • Reduktion af sociale og arbejdsmæssige aktiviteter på grund af lægemidlet
  • Brug af lægemidlet til at håndtere følelser eller problemer
Årsager til medicinmisbrug

Årsagerne til medicinmisbrug er komplekse og kan omfatte en række faktorer, herunder:

  • Personlige forhold, såsom stress, depression eller angst
  • Sociale forhold, såsom et miljø med misbrug eller vold
  • Medicinsk behandling, såsom brug af smertestillende medicin eller angstdæmpende midler
Opioider til smertelindring: 

Hvad du bør vide om Dolol og andet smertestillende medicin

Medicinmisbrug; Dolol er en medicin af opioidtypen, der indeholder tramadol og bruges til at lindre moderat til stærke smerter. Tramadol er en syntetisk forbindelse, der minder om morfin, og som findes i en række forskellige smertestillende medicin, herunder Dolol, Mandolgin, Nobligan, Tradolan, Gemadol, Tadol. Opioider er en gruppe af stoffer, der enten er udvundet af opiumsvalmuen eller syntetisk fremstillet, og som har smertestillende virkning på centralnervesystemet. Nogle af de mest kendte opioider er morfin, kodein, heroin, metadon og fentanyl.

Behandling ved misbrug benzodiazepin

Medicin, som indeholder benzodiazepiner, bruges ofte til behandling af angsttilstande og søvnforstyrrelser. Benzodiazepin er et af de mest afhængighedsskabende medikamenter på markedet, og som hovedregel bør det ikke indtages i mere end 2 til 4 uger. 

Hvis du regelmæssigt bruger medicin, som indeholder benzodiazepin, og er i tvivl, så tal med din læge om det. Hvis behandlingen med afhængighedsskabende medicin har stået på i mere end 4 uger, kan der ved ophør opstå abstinenser i form af angst, lys- og støjoverfølsomhed og muskelsmerter.

Advarselssignaler for medicinmisbrug og afhængighed

Hvis du ofte overskrider lægens anvisning af dosis eller ikke har nok medicin til at dække dit forbrug eller er uærlig omkring, hvor meget medicin du indtager, skal du tage en samtale med din læge, da du muligvis er ved at udvikle øget tolerance til medicinen.

Ofte vil en person, der er i medicinmisbrug, forsøge at presse lægen til at udskrive mere medicin. Hvis dette ikke lykkes, kan personen forsøge at skaffe medicinen illegalt ved at købe medicin på udenlandske hjemmesider eller på andre ulovlige måder. En sådan adfærd er et klart advarselssignal om medicinmisbrug.

Individuelle behandlingsforløb ved medicinmisbrug

Behandling af medicinmisbrug og afhængighed af medicin: Vi tilbyder kun personlige individuelle behandlingsforløb, hvor du har kontakt til den samme professionelle misbrugsbehandler gennem hele behandlingsforløbet, også ved misbrugsbehandling i eget hjem. Vi støtter også vores klienter telefonisk gennem forløbet, så man kan ringe til sin behandler, hvis man har spørgsmål til behandlingen eller oplever en svær periode.

Udvikling af afhængighed af morfin: Hvordan det sker og hvad du skal være opmærksom på

Morfinpræparater bliver ofte ordineret som behandling mod svære kroniske smerter. Udviklingen af afhængighed af morfin sker på samme måde som udviklingen af afhængighed af benzodiazepiner. 

Man bliver mere og mere tolerant over for den positive virkning af medicinen, og dosis af medicinen øges over tid, da den positive effekt af medicinen aftager, og afhængigheden er etableret.

Beslutningen om at følge lægens anvisning og holde igen med medicinen bliver igen og igen tilsidesat, når trangen til mere medicin melder sig. I den proces vil der ofte opstå en indre konflikt, som er en del af afhængigheden.

Nedprioritering af personlige relationer: Advarselstegn på medicinafhængighed og misbrug

Mange patienter, der bruger morfin, oplever udover smertelindring også en rusvirkning. Denne rusvirkning kan opleves så behagelig, at man ikke selv kan sætte grænser for forbruget af medicin.

I denne situation kan det være svært at modstå trangen til at tage mere medicin, og afhængigheden kan eskalere yderligere. Det kan også føre til, at man begynder at isolere sig selv fra omverdenen og undgår sociale aktiviteter eller mennesker, der ikke er en del af ens “medicinverden”.

Det kan være svært for omgivelserne at opdage, at der er en afhængighed til stede, da personen i mange tilfælde kan skjule misbruget af medicinen. 

Anmeldelser fra klienter

Det var en kamp for mig at indse, at jeg havde brug for hjælp, men til sidst sagde min læge stop og vil ikke udskrive mere medicin! Jeg gik helt i panik og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, men min datter fik kontakt til Den Ambulante Misbrugsbehandling, og jeg fik hjælp af både dem og min læge til at udarbejde en god plan for udtrapning og behandling. Jeg er kommet godt igennem og er abstinens-fri nu.

Anonym

5/5

Jeg har været igennem en meget stor operation og fik virkelig meget smertestillende medicin. Medicin som jeg blev alt for meget glad for – og jeg havde meget svært ved at lægge det på hylden igen. Jeg blev ved med at overbevise mig selv om, at det hele var okay, da det jo var udskrevet af lægen, men jeg kunne ikke stoppe med at taget det og var til sidst helt væk og skæv. Carsten, som er min misbrugsbehandler, kom hjem til os og hjalp mig hele vejen igennem og ud på den anden side.

Tak

5/5